Bliv pilot i eget madunivers
Hvad vi skal putte i munden for at holde os sunde og slanke er et område der rører meget på sig. Med dette kursus opnår du den grundlæggende forståelse for makronæringsstoffer og hvordan de påvirker din krop. Vi gennemgår proteinernes opbygning og hvorfor de kaldes kroppens byggesten. Vi debatterer de udskældte kulhydrater samt nødvendigheden af fedt i din kost. Med dette udgangspunkt tager vi fat på aktuelle emner som; mejeri produkter og næringsoptagelse, pulver slankekure og light produkter. Du får værktøjerne til at gennemskue enhver varedeklaration så du kan skrue en ugeplan sammen hvor du både undgår spild og sparer penge. Dette kursus udruster dig med den nyeste viden så du og indkøbsvognen kan skyde genvej til mere energi og en slankere talje.
Målgruppe
Dette kursus henvender sig til dig som ønsker at sidde i førersædet når det kommer til hvad du og din familie putter i munden.
Udbytte
Øget overskud og mere stabilt energiniveau
Varighed
1 dag
Få mere at vide om dato, pris, sted m.v. her
Relaterede ydelser |
|

Kontakt


















