FRISKO Case
I samarbejde med Healthy Company har FRISKO påbegyndt et ledelses- og medarbejderforløb med fokus på sammenhængen mellem sundhed, sikkerhed og trivsel.
Mange brancher oplever stigende krav til omsætning og indtjening på trods af faldende markeder. Og det kræver nytænkning. FRISKO har derfor valgt at gå bort fra den traditionelle opfattelse af sundhedsfremme udelukkende som et medarbejdergode, og i stedet også betragte sundhedsfremme som et strategisk konkurrenceparameter.
FRISKO opererer på et marked, hvor arbejdsmængden er sæsonbetinget. Det giver udfordringer som stress og smerter i bevægeapparatet, som følge af et højt arbejdstempo og lange arbejdsdage. FRISKO valgte derfor at få udarbejdet en trivselsundersøgelse og gennemført sundhedstjek af medarbejderne, for på den måde at kunne målrette deres indsatser. Resultaterne viste tydelige sammenhænge mellem eksempelvis smerter i bevægeapparatet og selvvurderet produktivitet. FRISKO erfarede, at de medarbejdere der hyppigst havde smerter, vurderede deres egen produktivitet lavere end de øvrige medarbejdere – mellem medarbejderne var der en forskel på op til 20 %. Derudover oplevede FRISKO, at antallet af daglige måltider har indflydelse på, hvordan medarbejderne oplever henholdsvis deres arbejdstempo og deres produktivitet.
Ved at krydse data fra sundhedstjekkene og trivselsundersøgelsen i Healthy Companys database, fremstod det, at en generel dårlig sundhedstilstand og livsstil kan have stor betydning for medarbejdernes oplevelse af arbejdstempo og stress. Stress kan derfor forebygges eller reduceres ved at gøre kroppen stærk til højsæsonen, så arbejdsbyrden dermed opleves mindre.
Forståelsen af disse sammenhænge har betydet, at FRISKO har kunnet målrette indsatsen. De har derfor i samarbejde med Healthy Company igangsat et workshopforløb der sætter fokus på bedre trivsel i hverdagen.
I evalueringen af første del af forløbet erklærede 76 % af medarbejderne sig helt enige/delvist enige i, at de nu var bedre rustede til deres arbejde i hverdagen.
Læs hele artiklen om samarbejdet mellem FRISKO og Healthy Company
Relaterede ydelser |
|
Kategori: Cases


Kontakt


















